Tryghed

Vi lægger vægt på at skolen gennem organisering, gode traditioner og synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang.

I praksis betyder dette:
Vi sætter dannelse af traditioner højt fx er der en årlig julefest, fastelavnsfest m.m. Derudover udarbejdes der tydelige regler for hele skolen og for de enkelte klasser, og elever og forældre involveres i dette.

Genkendelighed og forudsigelighed spiller en vigtigt rolle og de gode rutiner trænes på forskellig vis.

Vi forventer, at forældrene løbende orientere sig og følger med i, hvad der sker i skolen. Vi forventer at forældrene støtter 100 % op om skolen, ved at forældrene deltager i alle arrangementer og at forældrene er katalysatorer for efterlevelsen af skolens regler og normer.