Om Hvidovre Privatskole

Hvidovre Privatskole er en privatskole, som startede 10. august 2015 i lejede lokaler på den tidligere Sønderkærskole i Hvidovre. Derfra gik udviklingen stærkt, og 26. juli 2021 flyttede skolen ind i permanente omgivelser på Gungevej 2, 2650 Hvidovre.

Skolen åbnede med elever fra 0.-8. klasse samt SFO for 0.-3. klasse. Allerede fra skoleåret 2016/2017 havde skolen spor fra 0.-9. klasse med afgangsprøver for 9. klasse.
I skoleåret 2021/2022 blev vi en fuldt tosporet skole. Der er plads til maks. 24 elever i hver klasse, og der er ca 440 elever i alt på skolen.