Vi er meget glade for at kunne fortælle, at vi i bestyrelsen – på baggrund af en grundig evaluering af konstitueringsperioden – har besluttet, at ansætte Anders Horn som skoleleder og Ann Sejersen som viceskoleleder med virkning pr. 1. november 2016.

Det er bestyrelsens vurdering, at den samlede ledelse har løftet ledelsesopgaven på Hvidovre Privatskole i den foregående periode virkelig kvalificeret og professionelt. Det til trods for, at den foregående periode samtidig har været en periode, hvor der har manglet en skolesekretær, og derfor har der været ekstra mange administrative opgaver for ledelsen at løse.

Da vi som skole har høje ambitioner og samtidig er en ny god udviklingspræget organisation, fortsætter samarbejdet med Dorthe Junge som strategisk ledelseskonsulent.